Banan muffins!

Hjemmelavet sushi

Her forleden havde jeg min søde veninde på besøg, og vi elsker begge to sushi! Vi kastede os derfor ud i at lave det selv da det nogle gange godt kan være ret dyrt at skulle købe. Udover det så er det virkelig hyggeligt at lave!

Vi slap omkring 300 kr i alt for ris, fisk, sushimåtte osv..

IMG_0419

  Vi lavede 3 forskellige maki ruller og 1 slags nigiri.

Alle ingrediens-lister er baseret på at man laver en tang rulle, der kan dobles op hvis man ønsker at lave flere af samme slags. Vi havde en pakke med 5 plader nori/tang hvilket giver omkring 50 stykker sushi afhængig af hvordan man skærer rullerne.


Maki inside-out – med laks creme cheese og agurk, rullet i sesam:

Laks 1 pakke er rigeligt – vi brugte gravad (det ikke det mest optimale men det var lige hvad vi kunne finde)

1/4 agurk skåret i fine strimler (jeg plejer at skærer det midterste fra, altså “kernerne”)

1/4 pakke laktose fri creme cheese.

Ristede sesam kerner

Sushi ris (vi kogte en portion til 4. pers til alle vores sushiruller – se bag på din sushi ris pakke)


Maki –  med krabbe, agurk og creme cheese

En dåse krabbekød

1/4 agurk

1/4 pakke laktose fri creme cheese.

Sushi ris – som ovenover


Maki – med indbagte rejer, agurk og evt. creme cheese

Rejer 1/2 pose frosne rejer (fx budget)

1 dl majs mel

1 æg (M/L)

Salt og peber

4 dl olie (neutral fx. solsikke)

Ca. 1-2 dl vand – konsistensen skal være så tyk at dejen kan side fast på, men samtidig ikke så tyk at der kommer for meget på, det en fornemmelse.

1/4 Agurk

Creme cheese efter behov


Opskrift på indbagte rejer:

Affrost rejerne, og dup dem tørre.

Bland majs, æg, salt/peber og vand i en skål.

Sæt olien over i en lille tykbundet gryde. Vent til olien koger, kan testes ved at putte en gaffel med lidt dej på ned og se om det bobler omkring.

Dyp rejerne i dejen (kan fx. bruge en gaffel) og lig dem ned i olien. Sørg for at rejerne bliver brune på alle sider – det går ret hurtigt når først olien er varm.

Dryp rejerne af over olien og læg dem på en tallerken med et par stykker køkken rulle og lad køkkenrullen suge noget af olien så rejerne bliver sprøde.


Ris: 

Den bedste måde at koge risen på er simpelthen at følge opskriften på bagsiden af posen. Det kan være lidt tricky, men hvis man følger opskriften til punkt og prikke skal det nok lykkedes.

Jeg plejer at sprede risen ud på et par tallerkener så den køler hurtigere af.


Rulning af maki:

Til at rulle dine maki skal du bruge en bambus måtte – den kan bla. købes i søstrene grene eller Føtex til en rimelig sum penge.

Læg et stykke af din tang på måtten. Tag din ris og spred den ud på tangen, sørg for at gem omkring 2 cm i den ene ende hvor der ikke er ris på. Den nemmeste måde at smøre risen i et fint tyndt er ved at ligge en klump ris på din tang, og smøre det ud med en kniv, dyp ind imellem kniven i vand da den derved ikke klistre til risen.

Tag dine valgte ingredienser og lig dem et stykke fra midten mod den ene side, men ikke helt op til kanten. brug bambus måtten til at folde tang pladen over dine ingredienser og til at folde rullen stram.

Hver gang du har foldet et stykke fjerner du måtten så den ikke bliver foldet med, husk at stram til.

Til sidst skæres rullen, dette gøres med en skarp kniv som man dypper i vand hver gang man har skåret en skive.

Guide på hvordan man ruller en inside-out kan findes på youtube, hvilke giver meget mere mening end at jeg prøver at forklare det.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banan muffins!